Beboerforeningen for Provstigaarden
Foreningens navn, formål og hjemsted
Foreningens navn er Beboerforeningen Provstigaarden, 5610 Assens.
Foreningens formål er at administrere lejernes brugsret til fællesarealerne, fællesrummene og 2 gæsteværelser i stueetagen i ejendommen Provstistræde 18, st.lejl.1 og 2, 1. sal, lejl. 1-7, 2. sal, lejl. 1-7, 3. sal, lejl. 1-6, 4. sal, lejl. 1– 4., 5610 Assens.
Endvidere
at varetage medlemmernes interesser i forhold til hinanden og i forhold til udlejer. Foreningen skal respektere den til enhver tid værende husorden.
Foreningens hjemsted og dens adresse er den til enhver tid værende
formands.
Medlemmers rettigheder og pligter
Som ordinære medlemmer kan optages lejere og ejere af
ejerlejligheder i ejendommen.
Hver husstand (identificeret ved gade, husnummer og evt. etage) er
berettiget til ét medlemskab og har én stemme på generalforsamlingen.
Fremlejere kan opnå medlemskab uden stemmeret.
Indmeldelse sker ved henvendelse til formanden.
Udmeldelse
sker skriftligt til kassereren senest den 15. december til udtræden pr. 31. december, eller ved fraflytning med en måneds varsel til den første i måneden.
Ved udmeldelse har den pågældende ikke krav af nogen art mod foreningen.
Kontingent og regler for opkrævning fastsættes af
generalforsamlingen. Restance ud over 6 måneder medfører fortabelse af
medlemsrettigheder, herunder stemmeret og ret til lån eller leje af
Fællesfaciliteter. Restance ud over 12 måneder betragtes som udmeldelse af
foreningen.
Foreningens
medlemmer har ret til at leje Fællesrum og de 2 gæsteværelser til afholdelse af
private arrangementer.
Bestyrelsen
fastsætter reglerne for lån og leje af Fællesrum og gæsteværelser, herunder
priser og frister for betaling.
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Den årlige generalforsamling afholdes i Assens i marts måned.
Indkaldelse skal ske mindst to uger før ved elektronisk post, offentliggørelse
på foreningens hjemmeside samt ved opslag i huset.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af årsregnskab og godkendelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
6. Valg af to suppleanter til bestyrelsen
7. Valg af revisor
8. Eventuelt
Forslag i henhold til dagsordenens punkt 4 og 5 skal være
bestyrelsen i hænde senest
15. februar og skal offentliggøres sammen med
indkaldelsen.
Generalforsamlingen træffer afgørelse i alle sager ved simpel
stemmeflerhed.
Til
vedtagelse af beslutninger om ændring af vedtægter kræves dog 2/3 majoritet
blandt de fremmødte. Til beslutning om opløsning af foreningen og beslutning om
anvendelse af dennes midler kræves 2/3 majoritet af samtlige medlemmer. Kan
dette ikke lade sig gøre
På grund af manglende fremmøde, afholdes ny ekstraordinær
generalforsamling, hvor
der kræves 2/3 majoritet af de fremmødte medlemmer. Denne
ekstraordinære generalforsamling skal afholdes mellem tre og seks uger efter
den første beslutning om opløsning.
Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 1/6 af foreningens
stemmeberettigede medlemmer forlanger det. Til ekstraordinær generalforsamling
skal medlemmerne indkaldes skriftligt mindst tre uger før afholdelsen.
Et
forslag der er forkastet på en ordinær generalforsamling, kan ikke fremsættes
igen før næste ordinære generalforsamling.
Medlemmer
kan stemme ved fuldmagt, men hvert medlem kan højst medbringe én fuldmagt.
Generalforsamlingens forhandlinger ledes af en af forsamlingen
valgt dirigent som ikke
må være medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsen
og dirigenten påser i fællesskab at der tages referat af generalforsamlingens
beslutninger og at referatet offentliggøres. Referatet godkendes af dirigenten
og foreningens formand.
Afstemninger
foregår ved håndsoprækning, men skal dog ske skriftligt når mindst fem
medlemmer forlanger det.
Hvis der er stemmelighed ved afstemning om et forslag hvor
kvalificeret majoritet ikke kræves, er forslaget forkastet. Hvis der er
stemmelighed ved valg mellem to kandidater, foretages der omvalg mellem disse
to. Hvis stemmerne atter står lige, trækkes der lod mellem de to kandidater.
Bestyrelsen og dens arbejde
Foreningen
ledes af en på generalforsamlingen valgt bestyrelse på fem medlemmer som vælges
for to år ad gangen. I lige år er 3 af bestyrelsens medlemmer på valg, i ulige
år er 2 medlemmer på valg. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen
konstituerer sig selv og fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsesmøder afholdes efter behov.
Bestyrelsen vedligeholder en hjemmeside for foreningen.
Information om bestyrelsens
sammensætning, møder og
beslutninger skal fremgå af hjemmesiden.
Bestyrelsen holder hvert år 2 åbne
bestyrelsesmøder i forbindelse med fælles kaffe eller fælles spisning.
Foreningen forpligtes ved underskrift af formanden eller
kassereren.
Til dispositioner som
væsentligt forøger foreningens forpligtelser eller gæld, kræves generalforsamlingens forudgående godkendelse.
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Foreningen udarbejder et
driftsregnskab og balance som påtegnes af den valgte revisor inden fremlæggelse
på generalforsamlingen.
Foreningens opløsning
Ved opløsning af
Beboerforeningen træffer generalforsamlingen beslutning om anvendelse af
foreningens formue.
Vedtaget Assens d. 15/3 2017 rev. 9/3 2023